Login

10/12/19 08:00|OD 2019 Starup Hede|DENMARK


Lørdag d. 12. oktober  afholder ÆDGK6100 OktoberDisc 2019

Så er vi klar til den 11. udgave af OktoberDisc. Ambitionerne er store i år, så vi gør, som vi plejer. Vi spiller én runde naturgolf (2×9 huller) på en opsat bane på Starup hede og én runde på Kløften Disc Golf Bane (2×9 huller).

Der spilles i Am-, Dame- og Open-rækken – alle spiller fra samme tees.

Deltagergebyret er kr 220 og dækker turneringen (alt inkl), morgenkaffe, smør-selv-frokost og aftensmad – ALL INCLUSIVE!

Turneringen er ikke PDGA sanktioneret, dog spilles der efter PDGA-regler medmindre andet bliver anvist. Et medlemsskab af DDGU eller PDGA er altså IKKE påkrævet.

Tilmelding på discgolfmetrix.com – betaling til ÆDK6100 på reg 7932 kontonr 1034328, mrk navn og række eller på MobilePay 74379.
Din tilmelding er først endelig godkendt, når knasterne er på kontoen! , og allerhelst overført samtidigt med tilmeldingen. Mrk betaling med navn, tak!

Tilmeldings- og betalingsfrist er fredag d. 4. oktober.

Vi lukker ved 45 tilmeldinger. Spillere optages i rækkefølge i forhold til tilmelding. Ved evt afbud fyldes feltet fra ventelisten, så giv afbud i god tid, hvis det bliver aktuelt.

Program
08.15
 Registrering
08.45 Spillermøde
09.15 1. runde – 18 huller efter lodtrækning
12.30 Frokost i klubhuset (Kløften – det røde vandtårn)
13.30 Spillermøde
13.45 2. runde – 18 huller efter seedning
NB: De sidste 9 huller under finalerunden i AM bliver filmet og vist på youtube (men ellers viser vi det ikke til nogen).
Umiddelbart efter 2. runder er der evt playoffs
Playoff Open: om 1. pladsen
Playoff Am: om 1.-5. pladserne (præmiepladserne)
Playoff Damer: om 1. pladsen
17.30 Præmieoverrækkelser
18.00 Aftensmad for alle
20.00 ÆDGK6100 opfordrer til almindelig uro og uorden i tårnet, indtil vi sender de tilbageblivende gæster på værtshus.

Præmier
Præmier i Am- og Dame-rækken er gavekort til Discimport.dk. Der er præmier til de 5 bedste i Am-rækken. Traditionen tro er der den sædvanlige pokal til vinderen og lidt af hvert til de andre.

Præmier i Open-rækken er cool cash, og kun de 3 bedst placerede casher uanset deltagerantal. Fordelingen er følgende: nr 1 – 600kr, nr 2 – 350kr og nr 3 – 250kr. (ved flere end 15 tilmeldte i Open stiger præmierne)

Og selvfølgelig er klubbens ACE-pulje også i spil hele dagen (min. 250kr).

Der er CTP-pulje på 200 kr i spil for både Starup hede og Kløften. Legendarisk CTP-hul på heden… Navn på CTP-listen og en 4’er på scorekortet er set før…
Længden er 67m og drivet er ikke længere lige på, som videoen anviser.

Sponsors

discimport.dk

Share

What would you like to share?