Login

10/07/23 09:00|Ebeltoft Disc Golf Bane → Hvid|DENMARK


Fairway Cup 2023 Ebeltoft

Velkommen til Fairway Cup i Ebeltoft. Turneringen vil blive afholdt d. 7. oktober på banen i Ebeltoft, hvor der spilles 2 runder med shotgun start.
Hvis du stiller op i MA3 henvises du til turneringen i Videbæk

PDGA-Sanktionering

Fairway Cup er en PDGA-sanktioneret C-tier, men du kan sagtens deltage uden at være medlem af PDGA.

Program

Det er første turnering der afholdes på banen, så tiderne kan ændres. Jeg forventer at en runde med 5 på et kort tager omkring 3,5 timer.

08:00 Indskrivning
08:30 Spillermøde
09:00 Tee-Off, 1. Runde
12:30 Frokostpause
13:30 Tee-Off, 2. Runde
17:00 Præmieoverrækkelse

Format & Layout

Der spilles 2 runder med shotgun start på banens 18 permanente huller, dog med et ændret layout fra gul, for at give den bedste oplevelse i forhold til teesteder. Forhåbentlig er arbejdet med at etablere teepads på hvid tee færdiggjort til turneringsstart.
Det er muligt at stille op i følgende rækker:

Fra hvid layout:
MA2

Fra tilrettet gul layout:
FA2 
FPO
MJ18

Ved færre end 3 deltagere i FA2 og MJ18, lægges disse sammen med FPO.

Dette gælder kun i forhold til resultat og præmier på dagen – i forhold til den samlede stilling tildeles disse deltagere point til henholdsvis FA2 og MJ18 efter reglerne.

Betaling

Deltagergebyret er 100 kr og betales på Mobilpay: 2912XN.

Husk at skrive dit Metrix bruger navn i kommentarfeltet, så vi kan registrere din betaling rigtigt.

Din plads er først bekræftet, når du har overført tilmeldingsgebyret.

Hvis ikke din indbetaling er modtaget inden 7 dage fra tilmeldingen, forbeholder vi os retten til at videregive din plads til en spiller fra ventelisten og sende dig "bag i køen".

OBS: Hvis du står på venteliste, behøver du ikke indbetale tilmeldingsgebyret, medmindre du opnår en plads. Har du allerede indbetalt fra ventelisten og ikke opnår en plads, refunderes tilmeldingsgebyret efterfølgende.

Afmelding

Såfremt du er nødt til at trække dig fra turneringen, vil du indtil en uge før få 100% tilbage, Herefter kun 50% såfremt der kan findes en afløser fra ventelisten og 0% såfremt der ikke er spillere på ventelisten.

 

Vi ønsker jer en fantastisk dag, og nyd vores nye bane i Ebeltoft.

Vi er efterfølgende meget interesseret i feedback på banen (udover der er for meget brombær ;-) 

 

Sponsors

Discimport
Clash Discs

Share

What would you like to share?