Login
20. Runde - Special edition - 1 disc round  09/12/23 17:30

    Alle er velkomne.

    Handicapligaen er et format, der tillader alle at konkurrere uanset niveau og er især venligt overfor begyndere, idet systemet belønner fremgang.


    Tilmeldingsgebyr indbetales til MobilePay Box: 6070RP
    Tilmelding lukker tirsdag kl 12.00.
    - Hvis du ikke har betalt inden kl. 12.00, vil din plads gå videre til ventelisten.

     

    BANEN
    -Alle spiller 18 huller fra gul tee i Tilst Bypark.
    -Vi spiller i grupper af 3-4 spillere.

    SCORES
    -Scores indberettes i discgolfmetrix.
    -Der udregnes to scores: Din ukorrigerede score og din handicap-korrigerede score.
    -Den ukorrigerede score er din score for runden.
    -Din handicap-korrigerede score er din ukorrigerede score minus dit handicap.
    -Dit handicap fastsættes som et gennemsnit af de sidste 3 spillede runder til handicapligaen. Har du spillet mindre end tre runder til handicapligaen, så spiller du med handicap 0.

    TILMELDING OG PRÆMIER
    -Al tilmelding OG betaling skal ske senest tirsdag kl 14.00. Der kan gøres enkelte undtagelser, hvis du har en virkelig god undskyldning.
    -Al betaling for deltagelse og udbetaling af alle kontante præmier håndteres via Mobilepay. Har du ikke Mobilepay må du få en ven eller din caddie til at foretage betalingen for dig – husk at få din ven eller caddie til at skrive dit navn i kommentarfeltet ved Mobilepay-betalingen. Eventuelle præmier udbetales til samme telefonnummer som indbetalingen.
    -CTP-puljen (5 kr) og ace-puljen (5 kr) er obligatorisk – dvs det koster altid mindst 10 kr at være med og alle deltagere er dermed altid med i ace-puljen og CTP-konkurrencen.
    -Præmiepuljen er på 25 kr. Det er valgfrit om man vil være med her, hvis man har spillet mindst 3 runder til handicapliga – har man ikke det, så er det obligatorisk at deltage i præmiepuljen (med handicap 0), indtil dit handicap er etableret efter tre runder. Betaler man ikke ind til præmiepuljen kan man selvfølgelig heller ikke vinde præmier fra den. Ved tilmelding skal du vælge om du er med i præmiepuljen eller ej.
    -Præmiepuljen udbetales til den øverste 1/5 af feltet med 70% til de bedste handicap-korrigerede scores og 30% til de bedste ukorrigerede scores. Det betyder, at man primært belønnes for fremskridt i niveau, men altså også belønnes for en god score, uanset handicap.
    -Alle er selvfølgelig velkomne, men som altid, så er der fordele ved at være medlem af Opdrift. Alle, der ikke har betalt kontigent for 2022 til Opdrift, betaler desuden 20 kr per handicapligarunde til en banepulje, der bruges til vedligehold og udvikling af banen.
    Se priserne på billedet.

    BAG-TAGS
    -Har du spillet tre runder i handicapligaen OG er 2022-kontigentbetalende medlem af Opdrift, så får du et nummereret bag-tag, som du kan bruge til at pryde din taske og til slet skjult non-verbal pral af dine seneste præstationer til handicapligaen.
    -Alle der har et bag-tag SKAL medbringe det til handicapligaen og aflevere det til TD inden start.
    -Efter runden uddeles det bag-tag, der afspejler din handicap-korrigerede score i denne handicapligarunde i forhold til de andre bag-tag deltagere.
    -Bag-tags fra 2021 kører videre i 2022.

    ACE-PULJEN
    -Skulle det usædvanlige ske, at der laves flere aces til en runde i handicapligaen, så deles udbetalingen mellem de dygtige.
    -Puljen kan aldrig tømmes helt. Således udbetales maksimalt 2/3 af acepuljen ved ace(s) til en handicapligarunde, mens den resterende 1/3 fortsætter til de næste handicapligarunder.
    -Der er fordele ved at være medlem af Opdrift: Ikke-Opdriftere vinder ved et ace kun 50% af Opdriftere, dvs Opdriftere kan maksimalt vinde 2/3 ace-puljen og ikke-Opdriftere kan maksimalt vinde 1/3 af acepuljen til handicapliga.

     

    Sponsors

    Share

    What would you like to share?