09/28/24 08:00|Halsnæs Disc Golf Bane → Hvid|DENMARK, Halsnæs, Frederiksværk
Velkommen til DFSU Danish Disc Golf Doubles Championships Powered by Supersonic
Vi i Flyvende.dk er glade for at kunne præsentere Doubles DM, i samarbejde med SUPERSONIC, Halsnæs disc golf klub, OUTDOOR 45, Mærkbare, MOBY og DFSU!
Foreløbigt Program:
Check-in: 08:00-08:30
Spillermøde: 08:30
Runde 1: 09:00-11:30
Frokost: 30 min fra sidste kort kommer tilbage
Kort spillermøde: 12:00
Runde 2: 12:15-15:00
Præmieoverrækkelse: 16:00
Format:
1. Runde: Alternate Shot:
I alternate shot kaster begge spillere fra tee. Herfter vælger holdet det lie, de vil spille fra, hvorefter man skiftes til at kaste. Rækkefølgen defineres af, hvilket drive man vælger. Hvis holdet vælger spiller A's drive, skal spiller B kaste bagefter. Således fortsætter man, indtil hullet er færdigspillet.
2. Runde: Best Shot:
I best shot skal begge spillere fra holdets lie. Efter begge spillere har kastet fra tee, er det op til holdet selv at bestemme, fra hvilket lie de ønsker at fortsætte. Hullet er færdigspillet, når den ene spillers disc hviler i kurven.
Betaling:
Betaling skal ske på Paypal via DiscGolfMetrix
Din tilmelding er ikke sikret før din betaling er modtaget.
Prisen er 200,- pr. spiller (400,- pr. hold)
Regler:
Alternate Shot:
I Alternate Shot har begge spillere mulighed for at kaste fra tee. Holdet vælger så hvilket lie, de ønsker at spille videre fra, og spilleren hvis kast ikke vælges spiller således videre fra det valgte lie. Herefter skiftes spillerne til at kaste indtil hullet er færdigspillet. Begge spillere kan kaste på alle tee-kast.
Best Shot:
I Best Shot har begge spillere mulighed for at kaste fra hvert eneste lie, som holdet vælger at spille fra.
Lie:
Holdet skal vælge et lie at spille videre fra ud fra de to foregående kast. Hvis spiller A kaster fra et lie uden at markere med en markør, må spiller B ikke herefter lægge en markør.
Divisioner:
Hvid/Hvid: Spiller A og B har ved registreringstidspunkt en PDGA rating på 900 eller over.
Hvid/Gul: Spiller A har ved registreringstidspunkt en PDGA rating på 900 eller over og Spiller B har en rating på under 900.
Gul/Gul: Begge spillere har ved registreringstidspunkt en PDGA rating under 900.