Vestens Vilde Vinter Cup er en serie af selvstændige turneringer på DGV's (Disc Golf Vest) "egne" banerne.
Turneringerner er rettet mod klubbens medlemmer, men alle (amatører) er meget velkomne til at deltage. Der bliver oprettet følgende rækker: MA1, MA3 og FA1.
Program for Vestens Vilde Vinter-Cup
Lørdag 29. oktober: Videbæk
Lørdag 26. november: Tarm
Lørdag 7. januar: Kibæk
Lørdag 28. januar: Skibbild-Nøvling
Lørdag 25. februar: Momhøje
Vi håber at mange vil benytte sig af denne mulighed for at komme ud og konkurrere i et hyggeligt fællesskab... og holde formen ved lige henover vinteren.
Man kan deltage i en enkelt afdeling eller i flere afdelinger, men jo flere afdelinger, man deltager i, des bedre vil man klare sig i den samlede stilling. Ligger din rating lidt under 900, opfordres du til at spille i MA1, da der ikke gives dispensation til at færdiggøre cuppen i MA3, hvis ens rating overstiger grænser undervejs i cuppen.
Der laves en dynamisk point tildeling for den enkelte afdeling, sådan at pointene afhænger af hvor mange der er deltager i den afdeling. Vinderen af en række vil altid få 100 point, men derefter fordeles pointene jævnt ned til 0. Dvs. at hvis der er 20 deltagere i en række, springer pointene med 5 point for hver placering (fordi 100/20 = 5), således at nr 2 vil få 95 osv. Men hvis der er 50 deltagere i en række, er pointspringene 2 point (fordi 100/50 = 2), således at nr 2 vil få 98, og nr 3 vil 96 point.